Papirfabrikken

Papirfabrikken er Silkeborgs nye, renoverede centrale bebyggelse under kraftig udvikling.

Bydelen fået en markant afgrænsning ind mod den oprindelige bykerne i form af Havnehusene. Disse to højhuse markerer sammen med det musik- og teaterhus, der er under opførelse, byens nye havnefront ved Remstrup Å.

De to seks etagers beboelsesejendomme har hver 22 lejligheder. Det ene hus, der rummer lejeboliger, har Papirfabrikkens bygherre, Jægersborg Invest, solgt fra. Det andet er solgt i særskilte ejerdele, hvoraf de to eksklusive penthouse-lejligheder gik for 5,55 mio. kr. stykket. Der er tale om moderne panorama-lejligheder af tegl, stål og glas. Valget af teglsten på de nye bygninger passer fint ind i stilen for de gamle fabriksbygninger.

Facadeklinken hedder Unika Lombardia og er opkaldt efter et kloster i Lombardiet, men produceret i Danmark af Randers Tegl A/S. Sideløbende fortsætter renoveringen af de gamle fabriksbygninger med Jægersborg Invest A/S , Årstidernes Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Søren Jensen A/S i tæt samarbejde. Nyeste skud er Kludekogeriet og Shedtagsbygningen.

Kort over søhøjlandet
Bemærk, alle lokationer på kortet er ca. lokationer. Der tages forbehold for afvigelser på både lokationer, samt området omkring.

Find andre spændende lokationer, museer og udstillinger, restauranter eller udlejningsmuligheder i Søhøjlandet.